Ofte stillede spørgsmål

  • Bæredygtighed

  • Støtter i gode formål?

    PROJECTKIN er mere end de produkter, vi sælger, og vi vil gøre vores del for at gøre verden til et bedre sted. Under coronakrisen besluttede vi at donere 50% af alt overskud til COVID-19 Solidarity Response Fund for WHO i en to måneders periode. Du kan læse mere her.

  • Er i 100% bæredygtige?

    Det korte svar er nej. Vi stræber efter at være så bæredygtige som muligt og går så langt, som vi kan. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt for noget brand at være 100% bæredygtigt. Dyrkning af afgrøder, forarbejdning af råmaterialer, samling af produkter og transport har sin indflydelse på miljøet. Vi skubber grænserne så meget som muligt og leder konstant efter nye innovative måder at gøre det endnu bedre for miljøet.

  • Er jeres produkter biologisk nedbrydelige?

    Størstedelen af ​​materialerne i vores produkter er biologisk nedbrydelige. Nogle komponenter er ikke biologisk nedbrydelige (f.eks. metaldetaljer, aluminiumsrammer og plastikhjul), fordi der ikke findes noget biologisk nedbrydeligt alternativ af høj nok kvalitet. Vi forsøger dog konstant at innovere og forbedre vores produkter for at blive endnu mere bæredygtige. Hvis du har en idé til, hvordan vi kan gøre vores produkter endnu mere bæredygtige, så send endelig dine forslag til info@projectkintravel.com.

  • Kan jeg sende mit gamle produkt til genbrug?

    I samråd med miljøeksperter anbefaler vi ikke at sende produktet tilbage og bruge de resurser, det kræver at sende dette. Sandheden er, at hvis du har en plastkuffert, er der virkelig ingen gode muligheder for at genbruge den. Vi anbefaler, at du bruger delene, hvis du kan – adskille produktet – byg din nabo en go-cart eller brug skallen som en bakke. Se, hvad der virker. Om ikke andet, så bortskaf den gerne på dit lokale affaldsdepot, der har sortering efter plast. I sidste ende afbrændes din gamle kuffert sandsynligvis, og der produceres en ny, hvorfor vores planet er, hvor den er.

  • Hvordan kan det være bæredygtigt at promovere rejser?

    Vi mener, at det at rejse er uundgåeligt, hvad enten det er i forbindelse med arbejde eller ferie. Dette er dog ikke en undskyldning for den forurening, det forårsager. Selv om folk altid vil rejse, og forhåbentlig en dag på en CO2-neutral måde, så bør vi se på at minimere forureningen og vores fodaftryk. Og selv om vi elsker at rejse, elsker vi ikke at flyve. Vi forsøger at gøre alt lokalt og arbejde på tværs af grænser digitalt. Hvis vi skal rejse, foretrækker vi tog, cykler og elbiler.

  • Hvordan pakker og leverer i jeres produkter på en bæredygtig måde?

    Vores emballagefilosofi er “mindre er mere”. Når vi sender vores produkter, pakker vi dem uden plast og med så lidt indpakningspapir og pap som muligt. Vores pakker er alle lavet af FSC-certificeret karton, der enten er genbrugt eller en blanding (nyt og genbrugt) fra ansvarlige kilder. Vores indpakningspapir og hangtags er lavet af en blanding af hamp og genbrugspapir. Dette er et stærkt og bæredygtigt materiale. Vi bruger udelukkende sojablæk til at printe med.

    Vi bruger kun sø- eller togtransport, når vi sender varer fra vores leverandører til vores globale distributionscenter. Dette er de mest bæredygtige transportmuligheder, der findes i dag. Lad os få soldrevne fly og skibe, tak!

  • Hvad med virksomhedens sociale ansvar, CSR?

    Vores virksomhed er forpligtet til at undgå og tackle negative indvirkninger på de grundlæggende principper for social, miljømæssig og økonomisk udvikling, som vi forårsager, bidrager til eller er knyttet til via vores forretningsforhold. Vi har implementeret en Code of Conduct (CoC) med vores leverandører for at sikre, at de udviser ansvarlig forretningsadfærd. Minimumskravet er baseret på de ti principper fra FN’s Global Compact, og vores Code of Conduct er i overensstemmelse med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv. Vores CoC er udviklet af Dansk Mode & Textil og er som sådan en industristandard CoC, der i vid udstrækning anvendes af skandinaviske virksomheder over hele verden.

  • Hvad er jeres kufferter og tasker lavet af?

    KIN Kufferter
    Vores skal er lavet af et innovativt og miljøvenligt materiale, bestående af bioplast og hør. Ingen har nogensinde anvendt denne kombination til kufferter, hvilket sparer ca. 2 kg plast pr. kuffert. For at skabe et langtidsholdbart produkt anvender vi udelukkende komponenter af den højeste kvalitet – dette kræver, at vi i visse tilfælde vælger komponenter, der endnu ikke er lavet af bæredygtige materialer. Disse er Hinomoto hjul fremstillet af PET, lynlåse fremstillet af legeringer og teleskophåndtag lavet af genanvendt aluminium og plast. Vi vil fortsætte med at forbedre og innovere nye materialer, men er stolte af at være det bedre alternativ til alt andet derude i dag.

    KIN Tasker
    Vi bruger hamp til vores tasker, da det er naturens mest miljøvenlige måde at producere et langvarigt og smukt stof på. For at sikre at produkterne holder længe, har vi valgt at bruge læder. Alt vores læder er vegetabilsk garvet. I det øjeblik, et andet alternativ dukker op, der giver den samme styrke og holdbarhed som ægte læder, vil vi begynde at bruge det.

  • Hvad mener i med bæredygtighed?

    Bæredygtighed er en af ​​hjørnestenene i PROJECTKIN og noget, vi stræber efter hver dag og i hver beslutning, vi tager. Hos PROJECTKIN tænker vi bæredygtighed ind i hele værdikæden. Læs mere her.

  • Produkter

  • Passer produkterne i alle fly?

    Ja, vores håndbagage, weekendtaske og totetaske opfylder alle de størrelseskrav, som de fleste flyselskaber har. Der er dog ingen standarder for størrelser, og du bør altid tjekke hos det specifikke flyselskab, inden du rejser.

  • Kan jeg afgive en større ordre?

    Ja, du er mere end velkommen til at tage en snak med os om større ordrer. Send os en e-mail på info@projectkintravel.com, så kontakter vi dig.

  • Bruger i kemikalier til fremstilling af produkterne?

    Ja, vi bruger nogle kemikalier i vores produktion. PROJECTKIN er dog forpligtet til at drive sin virksomhed på en miljømæssig sikker og bæredygtig måde for at beskytte forbrugeren, arbejdstageren, miljøet og brandet.

    Vi har udviklet vores egen RESTRICTED SUBSTANCE LIST (RSL), som er en integreret del af denne forpligtelse. Retningslinjerne er beregnet til at hjælpe brugerne til at forstå og overholde RSL-kravene. RSL deles med alle leverandører – både fabrikker, der producerer færdige produkter, og leverandører af råvarer og komponenter, der bruges til at producere PROJECTKINs produkter.

    Kravene i vores RSL er i overensstemmelse med gældende national lovgivning og EU-lovgivning, som inkluderer REACH-lovgivningen og frivillige miljømærke ordninger. Kravene afspejler en bevidsthed om, hvordan kemikalier påvirker menneskers sundhed, miljøet og forbrugernes stigende krav.

    Vi kræver, at vores leverandører og partnere studerer dette dokument nøje og implementerer processer i deres forsyningskæde for at overholde disse krav. Vores RSL deles med alle i forsyningskæden, både fabrikker, der producerer færdige produkter, og leverandører af råvarer, komponenter og kemikalier.

    PROJECTKIN kræver, at alle leverandører overholder REACH og løbende følger opdateringerne på hjemmesiden for Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). På grund af national lovgivning i visse lande, hvor vi sælger vores produkter, er grænserne i PROJECTKINs RSL i nogle tilfælde strengere end i REACH.

  • Hvordan indstiller jeg min personlige låsekombination?

    Følg disse trin for at indstille din personlige kombination:

    1. Juster drejeknapperne til den forudindstillede kode 000.
    2. Tryk på den lille sorte knap med et smalt værktøj.
    3. Hold knappen nede, og juster drejeknapperne til den ønskede personlige kombination (for eksempel 8-8-8).
    4. Slip knappen. Din personlige kombination er nu indstillet.
    5. For at ændre din kombination igen skal du justere drejeknapperne til din eksisterende kombination og derefter gentage trin 2 til 4.

    Bemærk, at når du først har indstillet din lås, vil ingen andre vide, hvordan man kommer ind i din kuffert, inklusiv os. Vi foreslår, at du e-mailer kombinationen til dig selv, gemmer den i dit pas eller gemmer den under en kontakt i din telefon, hvad som helst for at sikre, at du ikke låser dig selv ude.

  • Er hamp mere bæredygtig end økologisk bomuld?

    Mens økologisk bomuld produceres uden brug af pesticider, kræver det stadig meget vand og jord at vokse i forhold til hamp. Derudover dræner økologisk bomuld jorden for ​​næringsstoffer meget hurtigere end hamp og er meget mindre holdbart. Alt i alt er hamp meget mere miljøvenligt end økologisk bomuld.

  • Er kufferten ligeså stærk som en traditionel plastkuffert?

    Vi har brugt mere end to år på at perfektionere dette materiale og designet på kufferten. I denne periode har vi udført omfattende test for at sikre, at dette revolutionerende og alligevel organiske materiale kan matche sin fossilbaserede storebror, den konventionelle kuffert i plast. Vores kuffert er blevet testet i mere end ti hårde tests på et certificeret tredjeparts testinstitut. Vores testinstitut gennemførte endda en vanvittig kastetest med en fuldt pakket kuffert. Alle tests viser, at vi har udviklet et organisk og miljømæssigt materiale, der fungerer i overensstemmelse med de højeste industristandarder for traditionelle plastkufferter. Vi ville personligt tage vores kuffert med alle steder!

  • Er produkterne vandtætte?

    Vandskyende, men ikke 100% vandtætte! Vores hamp og linned behandles med en vedvarende, ikke-fluoreret, meget holdbar og vandafvisende finish. Vi er stolte af at samarbejde med Teflon EcoElite ™, verdens første plantebaserede vandskyende overfladebehandling. Selv om vi ikke anbefaler at svømme med dem, vil de klare sig helt fint, hvis du bliver fanget i regnvejr! Kufferten tørrer pænt op bagefter.

  • Hvorfor bruger i læder på nogle af jeres produkter?

    Læder bruges på nogle af vores produkter for at skabe et produkt af høj kvalitet, der holder i lang tid, hvilket begrænser behovet for at købe et nyt produkt. Derudover er alt vores læder vegetabilsk garvet. Vegetabilsk garvning bruger organisk materiale og naturlige tanniner, der stammer fra bark, blade og grene af træer og planter. Dette er en langt mere miljøvenlig måde at skabe læder på end kromgarvning, som er den almindelige måde at garve læder på, hvor der anvendes hårde kemikalier. Nogle naturlige mærker eller uregelmæssigheder kan forekomme på læderet. Over tid vil dette sarte læder, der er følsomt over for ridser, få en smuk patina. På grund af den vegetabilske garvningsproces skal du være opmærksom på, at mørk læderkontakt med lysere materialer kan resultere i gnidning. Misfarvning på grund af fugt, regn eller vand kan forekomme.

  • Hvorfor bruger i plasthjul på din kuffert?

    Vi har valgt at bruge plasthjul på vores kuffert, da der i øjeblikket ikke findes et bæredygtigt alternativ af høj nok kvalitet. Vores hjul er fra den japanske producent Hinomoto og af den højest mulige kvalitet. Dette sikrer, at de holder længe, ​​hvilket giver dit produkt en længere levetid.

  • Er jeres produkter biologisk nedbrydelige?

    Størstedelen af ​​materialerne i vores produkter er biologisk nedbrydelige. Nogle komponenter er ikke biologisk nedbrydelige (f.eks. metaldetaljer, aluminiumsrammer og plastikhjul), fordi der ikke findes noget biologisk nedbrydeligt alternativ af høj nok kvalitet. Vi forsøger dog konstant at innovere og forbedre vores produkter for at blive endnu mere bæredygtige. Hvis du har en idé til, hvordan vi kan gøre vores produkter endnu mere bæredygtige, så send endelig dine forslag til info@projectkintravel.com.

  • Hvad er jeres kufferter og tasker lavet af?

    KIN Kufferter
    Vores skal er lavet af et innovativt og miljøvenligt materiale, bestående af bioplast og hør. Ingen har nogensinde anvendt denne kombination til kufferter, hvilket sparer ca. 2 kg plast pr. kuffert. For at skabe et langtidsholdbart produkt anvender vi udelukkende komponenter af den højeste kvalitet – dette kræver, at vi i visse tilfælde vælger komponenter, der endnu ikke er lavet af bæredygtige materialer. Disse er Hinomoto hjul fremstillet af PET, lynlåse fremstillet af legeringer og teleskophåndtag lavet af genanvendt aluminium og plast. Vi vil fortsætte med at forbedre og innovere nye materialer, men er stolte af at være det bedre alternativ til alt andet derude i dag.

    KIN Tasker
    Vi bruger hamp til vores tasker, da det er naturens mest miljøvenlige måde at producere et langvarigt og smukt stof på. For at sikre at produkterne holder længe, har vi valgt at bruge læder. Alt vores læder er vegetabilsk garvet. I det øjeblik, et andet alternativ dukker op, der giver den samme styrke og holdbarhed som ægte læder, vil vi begynde at bruge det.

  • Hvorfor har i ikke valgt at bruge vegansk læder?

    For at skabe et langtidsholdbart produkt har vi valgt at bruge læder. I det øjeblik et andet alternativ dukker op, der giver den samme styrke og holdbarhed som ægte læder, vil vi begynde at bruge det. Alle huder, der går indgår i vores læder, kommer fra kvæg, der er opdrættet til andre formål end at lave læder, f.eks. malkekvæg.

  • Hvor fremstilles jeres produkter?

    Vi henter vores råmaterialer der, hvor de dyrkes naturligt. Det betyder, at vi får vores hør fra markerne i Normandiet (Frankrig), vi får vores hamp fra marker i Kina og vegetabilsk garvet læder fra Frankrig. Det betyder, at vi er nødt til at transportere vores råmaterialer for at kunne samle dem til et færdigt produkt. Mere end 90% af alle kufferter, der sælges globalt, samles i Kina. Derfor er de bedst til at udføre arbejdet. Vi har omhyggeligt valgt vores partnere, som, vi mener, er de bedste til at skabe produkter, der holder længe.

    Vi arbejder konstant på at reducere vores fodaftryk – indtil videre er vores leverandører certificeret, vi bruger ingen plastemballage, vi bruger kun sø- og jernbanetransport til vores distributionscenter, og vi fortsætter med at løfte baren for at finde nye bæredygtige materialer i produktionen. Vi fortsætter med at udforske og afprøve nye måder at finde bedre alternativer og mindske miljøpåvirkningen.

  • Forsendelse og retur

  • Hvilke lande leverer i til?

    Da vi selv er rejsende, tror vi på at udvide horisonter og krydse grænser, og vi tilbyder derfor forsendelse til enhver officiel adresse i verden.

  • Hvornår modtager jeg mit produkt?

    At vente på noget kan være utroligt hårdt … det kender vi! Vi gør vores bedste for at levere dine produkter så hurtigt som muligt. Leveringstider vil variere fra land til land. Hvis du vil have os til at sende til en adresse i et europæisk land, tager det typisk tage to til fem hverdage. For lande uden for Europa tager det typisk fire til otte dage afhængigt af, hvilket land det er.

  • Hvor meget koster forsendelse?

    Vi sender gratis til enhver officiel adresse i EU, Storbritannien og USA med standardforsendelse. For adresser uden for disse lande opkræver vi en fragtafgift. Prisen afhænger af land og mængden af det, du har bestilt.

  • Hvordan returnerer jeg et produkt?

    Alle kunder, der er baseret i EU, er mere end velkomne til at returnere produkter gratis til os inden for 365 dage fra købsdagen. Vi dækker selvfølgelig forsendelsesomkostningerne. Alt, hvad du skal gøre, er at sende os en e-mail på info@projectkintravel.com, så starter vi returprocessen. For alle kunder uden for EU trækkes forsendelsesomkostningerne fra din refusion.

  • Produktpleje

  • Hvordan passer jeg på min taske og kuffert?

    PLA/Hør (KIN Carry-on)
    Kuffertskallen kan du rengøre med en blød, fugtig klud og mild sæbe. Det er et organisk materiale, så undgå barske rengøringsmidler eller slibende materialer for at holde skallen som ny. Hvis din kuffert er blevet våd, skal du åbne den og bare lade den tørre. Den vender hurtigt tilbage til dens originale udseende.

    Hamp- og linnedtasker
    For tasker i hamp og linned skal du rengøre dem med en fugtig klud og mild sæbe. Undgå slibende overflader, da det kan ødelægge materialet. Dine hamp- og linnedmaterialer behandles med en vedvarende, ikke-fluoreret, holdbar og vandafvisende finish ved navn Teflon EcoElite ™. Denne overlegne vandafvisning vil vare i meget lang tid. Vi anbefaler, at du ikke vasker dine hamptasker hverken i hånden eller i vaskemaskine. Dine linnedtasker kan du håndvaske i koldt eller lunkent vand. For at forhindre farveoverførsel kan der opstå problemer med gnidning og crocking fra de mørke tasker.

    Læderdetaljer
    Vi har valgt at bruge vegetabilsk garvet læder, og det betyder, at det over tid vil udvikle brugsspor. Da det er ubehandlet læder, kræver det mere beskyttelse end andre former for læder. Vores råd ville være ikke at bruge balsam, der indeholder lanolin, og hvis du har brug for at behandle det, skal du bruge en gennemsigtig, voksfri læderbalsamolie og en blød, hvid klud med naturlige fibre. Bemærk, at dette sandsynligvis vil ændre farven på dit læder.

  • Garanti

  • Hvad gør jeg, hvis mit produkt går i stykker inden for garantien?

    Vi er utroligt kede af at høre, at dit produkt er gået i stykker! Vi vil meget gerne gøre det godt igen ved at reparere det så hurtigt som muligt. Vi håber, du kommer til at have produktet hele dit liv. Alt, hvad du skal gøre, er at sende os en e-mail på info@projectkintravel.com, så starter vi returprocessen.

  • Hvor lang er jeres produktgaranti?

    For alle produkter gælder to års garanti, der dækker alle komponenter, inklusive hjul, vogn, håndtag og låse. For yderligere information, se vores side om Garanti.

  • Fandt du ikke det svar, du ledte efter? Så send os en e-mail på info@projectkintravel.com